Favnfuld sælger økologiske blomsterbuketter og udsmykning med årstidens blomster og vækster.
Fra juni måned til og med september kan du finde min lille blomstervogn i København. Her kan du købe blomsterbuketter bundet af økologiske blomster høstet fra regenerative jordbrug på Sjælland.
Find blomstervognen her
Skal du holde en fest, et bryllup eller en anden fejring, laver jeg meget gerne udsmykning med årstidens økologiske blomster.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig.
ÅRSTIDENS ØKOLOGISKE BLOMSTER
Tænk sig, blomster! Så underfulde, poetiske i al deres væsen. Forbundet til årets rytme og dagens mængde af lys. Fra de første vintergækker og erantis stikker deres hoveder frem midt i vinterens mørke og kulde til de store anemonetæpper, der dækker forårsskoven efterfulgt af sommerens blomsterhav i haver, grøftekanter og marker. Og alt derimellem.
Hver tid sine blomster.
Jeg synes, det er smukt at udsmykke med det, årstiden frembringer, det der er derude. Jeg kan lide, at det vi pynter op med og forærer til dem, vi holder af, afspejler de farver, fornemmelser og dufte, der knytter sig til tid og sted
BLOMSTER FRA REGENERATIVE LANDBRUG
Blomsterne, jeg binder buketter af, bliver høstet fra små regenerative jordbrug på Sjælland.
De regenerative jordbrug arbejder ud fra principper, der har biodiversitet og frugtbarhed i højsædet. Det er en skånsom form for jordbrug, en nødvendig omstilling af landbruget, hvis vi skal forsøge at genetablerer økosystemer og give plads til natur.
I sæsonen 2025 kommer Favnfulds blomsterne fra de tre regenerative jordbrug: Drys, Stråhatten og Evigflor
Læs mere om regenerativt jordbrug på foreningen for regenerativt jordbrugs hjemmeside her